Det er udgangspunktet for mit arbejde med mennesker. Med fokus på det enkelte menneske har jeg mange års erfaring med at skabe klarhed i en kaotisk situation. Jeg ser med friske øjne på omstændighederne og arbejder med respekt og hjerte for at finde de bedst mulige løsninger. Hvert forløb er unikt, og jeg koncentrerer mig hver gang om at gøre den enkelte klar til en ny begyndelse.



Igennem mere end 25 år har jeg arbejdet med mennesker, der har brug for hjælp til at skabe forandring i deres eget liv. Måden, jeg arbejder på, er udviklet gennem mange års professionel beskæftigelse som socialformidler, systemisk coach og kursusholder. Mine forløb skaber støt og roligt overblik, energi og motivation til forandring.